5 ting, som du skal have 100% styr på, før din webshop går i luften

Står du over for at skulle åbne en ny webshop, eller har du kun lige dyppet tåen i det store webshop-vand? Uanset hvad er der en lang række af ting, som du skal have fuldstændig styr på, før din webshop går i luften.

Når du skal stable en webshop på benene, er der en lang række af ting, som du skal tage stilling til og have styr på. Det gælder alt fra betalingsløsninger til hvilke produkter, som du vil tilbyde på din webshop.

Og det er altså noget, der kan give selv den mest garvede iværksætter hovedpine.

Men bare rolig – vi har her samlet en liste med 5 af de mest essentielle ting, som du skal have styr på, før du lancerer din webshop. Vi har lavet løsninger for mere end 1.100 glade og tilfredse kunder, og vi hjælper også gerne dig sikkert gennem hele processen (og så skal vi nok sørge for, at du ikke glemmer noget i forbifarten).

Skal du bruge the full monty? Så hop ind og se vores udtømmende guide til, hvordan du starter en webshop.

Dine produkter. Ved du helt præcist, hvad du vil sælge på din webshop? Og har du undersøgt markedet, konkurrenter og så videre? Fedt! Så er du allerede kommet rigtig langt. Hvis du kender din niche og ved, hvad du brænder for – uanset om det er hesteudstyr, hampefrøolie eller ventetøj – er du allerede langt i processen, og du kan begynde at gøre dig nogle yderligere overvejelser.

Overvejelser om forretningsplan, lager, samarbejdspartnere, målgruppe, markedsanalyse og så videre (alt sammen noget, som vi også kan hjælpe dig godt i gang med).

Men måske du er i den helt anden boldgade: Du ved, at du gerne vil drive en webshop, men du er måske ikke helt skarp på, hvad det er, som du vil sælge endnu?

Vi møder rigtig mange forskellige produkttyper, og er du nysgerrig, kan du se de 5 mest populære kategorier blandt vores kunder lige her.

Vores bedste råd til dig, der endnu ikke har slået dig helt fast på, hvad det er, som du skal sælge på din webshop, er: Vælg et populært produkt, men giv det dit eget, unikke tvist.

Hemmeligheden er at finde en balancegang mellem et stort og et lille marked. For ingen kan konkurrere med Asos, Zalando og de andre store giganter på markedet med tøj. Men webshops med tøj er i den grad en kategori i branchen, der er støt stigende, så det handler bare om at finde en ny vinkel på det.

Se bare på Shaping New Tomorrow, der har skabt et brand, der om nogen formår at skille sig ud. Og hvis de kan gøre det, så kan du også.

Så vores bedste råd til dig er: Vælg et produkt, der allerede er et stort marked for, men giv det dit eget, unikke tvist.

Domæne. Når du skal søsætte en webshop, er der en lang række af praktiske ting, som du skal have styr på. Og det gælder blandt andet valg og opsætning af domæne. Det er noget af det, som du skal have på plads forholdsvis tidligt i processen.

Men det betyder ikke, at du bør vælge det første og det bedste – for et domæne er ikke sådan lige til at skifte eller ændre. Det er derfor værd at bruge tid og krudt på at vælge det helt rette fra starten.

Når du vælger domæne, kan du gå to veje:

  1. Du kan vælge et domæne, der afspejler det, som du sælger.
  2. Du kan vælge et domæne, der nærmere er et brand, så du ikke lægger dig fast på at sælge én specifik vare.

Her er der ikke noget, der er mere rigtigt end andet, og det er helt op til dig, om du går den ene eller den anden vej. Vil du gerne have mulighed for på sigt at udvide din webshop med andre produkter, kan det dog være en god idé at overveje et mere brand-præget domæne, så du ikke begrænser dig selv fra starten. Er du omvendt helt sikker på, at du på din webshop eksempelvis kun vil sælge helseprodukter, er det et godt udgangspunkt for at vælge et domæne.

Vi har en bred erfaring med alle processer inden for opstart og lancering af webshops, og vi kan også hjælpe dig med at vælge det rette domæne. Vi er også gerne behjælpelige i forbindelse med at fastlægge selve webshoppens navn såvel som med køb af domæne.

Webhotel. Når du har domænet på plads, er næste skridt at påsætte webhotel. Uden at blive for teknisk er webhotellet der, hvor din webshop ligger. Det betyder, at det er webhotellet, der sørger for, at din webshop kører alle døgnets timer og uden problemer.

Vi tilbyder webhotel i forbindelse med opsætning af din webshop, men det er helt op til dig, om du vil tilkøbe via os eller finde et andet selv. Du skal dog altid være opmærksom på at vælge et stabilt og sikkert webhotel, da du kan tabe mange penge på et usikkert webhotel.

Vær derfor opmærksom på, at et gratis webhotel kan gå hen og blive alt andet end gratis – for her vil du få en usikker forbindelse, og samtidig kan du risikere, at din webshop er væk fra den ene dag til den anden.

Vi har valgt et både stabilt og sikkert webhotel, og vores valg er fuldstændig upartisk. Vi har simpelthen valgt det, fordi det virker.

Betalingsgateway. En anden helt basal praktisk ting, som du skal have styr på til din webshop, er betalingsløsninger. I dag er det ikke længere nok bare at have en enkelt løsning, for kunderne vil gerne have flere muligheder, når de skal betale for deres varer.

Sidder en potentiel kunde eksempelvis klar til at købe en af dine varer fra sin mobiltelefon, er det ikke sikkert, at kunden lige har sit dankort i nærheden. Har du i en sådan situation eksempelvis ikke en løsning, der giver mulighed for at betale med MobilePay, risikerer du, at kunden finder varen et andet sted.

Flere og flere bruger eksempelvis MobilePay, når de shopper online, og summa summarum er: Hvis ikke du har en potentiel kundes foretrukne betalingsmulighed, risikerer du at miste en ellers købeklar kunde.

Så derfor er det vigtigt, at du som webshopejer har flere forskellige betalingsaftaler i hus. Det kan virke uoverskueligt, for så er det pludselig ikke bare én aftale, som du skal have styr på – nej det kan være alt fra tre og opefter. Men det har vi heldigvis en simpel løsning på. Vi er partnere med både:

  • Epay
  • QuickPay
  • MobilePay
  • Nets
  • Paylike
  • Med flere

Så vi kan også sørge for, at du får styr på dine betalingsløsninger. Vi opsætter professionelle webshops i WooCommerce, hvor du til at starte med ydermere får mulighed for at modtage betalinger gennem bankoverførsel, PayPal, check og efterkrav.

Vil du gerne vide mere om, hvordan, hvorfor og hvilke betalingsløsninger, som du kan få på din WooCommerce webshop, kan du blive meget klogere på det i vores blogindlæg “betalingsløsning på din WooCommerce webshop”.

Webshop. Når du har taget de første spæde skridt mod en køreklar webshop, er du kommet til den sjove del. Nemlig at få designet din webshop. Din webshop er dit ansigt udadtil, og du skal tænke på den på samme måde som en butiksfacade og en fysisk butik: Facaden skal være lækker og indbydende, og så skal den tydeligt afspejle dit brand og identitet.

Så hvordan gør du lige det?

Det gør du ved at lade professionelle tage roret. For selvom du måske kender en, der kender en – eller måske overvejer selv at kaste dig ud i det – så er der mange faldgruber undervejs. Webshops er ikke det, der mangler ude på det store internet, og derfor er det essentielt, at du rammer plet første gang.

Her handler det dels om at skille sig ud og dels om at bruge en metode, som virker, og et design, som dine besøgende kender og forstår. Det er altså en hårfin balance, der er afgørende for, om dine besøgende vælger at blive kunder hos lige netop dig.

En webshop skal både være effektiv og brugervenlig. Den skal have et lækkert, strømlinet design, som har en tydelig rød tråd, og som afspejler dit brand. Den skal være intuitiv, så brugerne nemt kan finde rundt. Uanset om de tilgår din hjemmeside fra deres mobil, tablet eller computer.

Skal vi sørge for din online succes?

Vi ved præcis, hvad der skal til, for at du får de bedste forudsætninger for online succes med din webshop.

Vi har lavet webshop-løsninger for mere end 1.100 tilfredse kunder. Skal du være den næste? Her kan du udregne prisen på din ny webshop.

Har du spørgsmål eller bare lyst til en sludder om din fremtid som webshopejer? Så tøv ikke med at kontakte os. Vi står altid klar til at tage en uforpligtende snak med dig.

Samuel Glaes
Partner | CEO
sg@aveo.dk 70 40 40 50
Sidst opdateret:
04 / 10 / 2023
Webshop